Se mine billeder på 6 skoler i Skiveområde
Jeg er utroligt stolt og glad over at være blevet inviteret til at udstille mine billeder på 6 forskellige skoler i Skive. Som fotograf er det en stor glæde for mig, at kunne formidle min begejstring for naturen, til de næste generationer.
Jeg udstiller i alt 8 billeder, i forskellige formater og materiale, for at vise de mange forskellige muligheder og udtryk der kan skabes med fotokunst – måske inspirere nogle til at springe ud i foto hobbyen i en tid hvor rigtige fotografier er presset af billeder skabt af kunstig intelligens.
4 af billederne er desuden i smukke, håndlavede rammer fra RC Glas og Ramme i Skive., som laver håndværk i meget høj kvalitet.
Vores natur er i stadigt højere grad presset af menneskeskabte klimaforandringer, og jeg håber, at mine billeder kan være med til at skabe en større forståelse og omsorg for vores smukke omgivelser. Jeg har i alt 8 billeder med på udstillingen, som alle forsøger at formidle naturens mangfoldighed og skønhed – og ofte i samspil med den menneskeskabte verden.
Jeg ser frem til at møde de unge mennesker på skolerne gennem mine billeder og dele min passion for at bevare og beskytte vores fælles natur. Kunst har en unik evne til at åbne øjnene og hjerterne for de vigtige emner, og jeg håber, at mine værker kan inspirere de unge til at være med til at tage vare på vores planet.
Billederne vil kunne ses på følgende skoler i området i skoleåret 24/25:
- Ådalsskolen, Centerklassen
- CKU Skive (Arikavej)
- Skive Gymnasium og HF
- TI’eren
- Thorshammer
- Åkjærskolen