Tips og tricks - Verden på hovedet

Ind i mellem har man brug for at komme helt tæt på jorden, når man fotograferer.
Det kan for eksempel være i situationer, hvor man gerne vil gøre små detaljer i forgrunden, meget store og tydelige på billedet. I de tilfælde, kan det være en god idé at vende verden på hovedet.

Mange stativer (eller tripods), har den begrænsning, at de på grund af længden på den midtersøjle hvorrpå kameraet monteres, ikke kan komme helt ned til jorden.

Heldigvis er der et lille trick, der virker på rigtig mange stativer, nemlig at midtersøjlen kan vendes om så den, istedet for at stikke op fra centeret af stativet, peger ned af og nærmest hænger under stativet. Dette gøres ved enten at tage midtersøjlen af stativet og så montere den omvendt – altså nedefra. På nogle stativer kan midtersøjlen også svinges rundt på et hængsel, så den peger direkte ned i jorden.
Det betyder, at man nu kan montere sit kamera på hovedet på stativhovedet og derved få kameraet helt ned til jorden.

Kamera monteret på hovedet
Kamera monteret under stativet

Nu tænker de fleste nok: “Jamen får jeg så ikke billeder der vender på hovedet?”. Svaret i mange tilfælde er “jo”, men de er jo nemme lige at rotere 180 grader i software (noget stort set al billed software kan). Mange moderne kameraer, registrerer også selv at de hænger på hovedet og roterer selv billederne.

Det sværeste ved det lille trick, er at betjene kameraet på hovedet, samt at komme helt ned og se hvad der er på skærmen, men ud over det, er det en nem måde at komme helt tæt på jorden på.

En ting mere man skal være opmærksom på, når man fotograferer så tæt på objekter er dybdeskarphed. Når man har objekter meget tæt på objektivet, så kan det være svært at få det hele i fokus, hvis det er det man ønsker. En vej uden om det, er en teknik der kaldes “focus stacking”, hvor man blander flere eksponeringer, med fokus lagt forskellige steder. Det er en avanceret teknik og kræver special software, som for eksempel Photoshop.

Herunder, kan du se et par eksempel på “på hovedet” billedet og i disse eksempel er focus stacking teknikken også brugt.

Har du lyst til at læse lidt mere om det stativ jeg bruger, så kan du gøre det her: Travel Tripod | Peak Design Official Site

Muslingskaller på Lundø
Muslingskaller på Lundø
Sandstrand på Lundø
Sandstrand på Lundø
Share the Post:

Related Posts

Rundt om Skive

Skive Kalender 2025

Skive kalender 2025 – “Rundt om Skive – Årstiderne set gennem kameraet” – med unikke og smukke naturmotiver fra Skive-egnen fra alle årstider.

Read More

Skolekunst udstilling

Jeg er utroligt stolt og glad over at være blevet inviteret til at udstille mine billeder på 6 forskellige skoler i Skive. Som fotograf er det en stor glæde for mig, at kunne formidle min begejstring for naturen, til de næste generationer.

Read More
error: Content is protected !!
Scroll to Top